Oprindelsen til ZEN
ASUS ZENBOOK™, den fantastiske Ultrabook™
Hensigten med navnet ZENBOOK var, at det skulle være enkelt, klart, men samtidig signalere dybde. Med dette udgangspunkt bidrog de involverede med en mængde indholdsrige, kunstneriske designideer, der banede vejen for intelligent udnyttelse af plads og materialer og muliggjorde anvendelse af avanceret teknologi i kompakt form. Fokuseringen på brugeren medførte et væld af funktioner, der gør ZENBOOK til noget særligt.
Nok var det ASUS' bestyrelsesformand Jonney Shih, der fandt på navnet, men ZENBOOK har altid været et ægte gruppeprojekt båret af en fælles passion. ZENBOOK Prime er videreudviklingen af denne tankegang og bringer fusionen af teknologi og velovervejet kunst skridtet videre.
Den forener traditionel tankegang og kultur med den nyeste og mest avancerede teknologi, hvilket er selve essensen i zen.
Oprindelsen til ZEN
Urkreativitet bag ZENBOOK
Udviklingen indebar en del brainstorming, og efter et stykke tid stod det klart, at den mest fremtrædende inspirationskilde var håndlavede luksusure – især den store og lille viser. De mindede designerne om den slanke profil af en åben ZENBOOK set fra siden. Ideen cirkulerede i designteamet i et stykke tid, og ZENBOOK blev muligheden for at omsætte den i praksis. Tankerne førte naturligt til andre designelementer, som f.eks. de koncentriske cirkler på ZENBOOK modellernes overflader. Cirklerne var også delvist inspireret af runde former, som ure, men havde især rod i filosofiske elementer, såsom zen-tænkningens uendelighed og selvudvikling. Det var designernes håb, at ZENBOOK og ASUS ville blive forbundet med de samme begreber og dermed eksponenter for tidløst, raffineret håndværk.